Spirituelle saunagus i Lotushaven hos Indre ro
Velkommen i Lotushaven, hvor vores sauna venter – omgivet af naturens ro og blid varme.
Her inviteres du ind i en magisk stund, der giver både velvære og indre fred.
Vi tilbyder unikke saunagus-events med maks. 8 deltagere pr. gang, så der er plads til nærvær og fordybelse.
Vores tilgang er spirituel og intuitiv – en sanselig rejse hjem til dig selv.
Her handler det om dig – og om din dybe afslapning, grounding og ro.
Lotushaven er skabt med nydelse og fordybelse for øje, med det formål at nære både krop og sjæl.
Her kan du nyde vores skønne sauna – og få et forfriskende koldt gys under den kolde bruser.
Du befinder dig midt i Odense – i et af byens ældste kvarterer – og alligevel er du omsluttet af en oase af ro og velvære, som du måske troede, du skulle langt ud på landet for at finde…
En gave til dig selv – eller en kærlig overraskelse til én, du har kær.



Indre ro tilbyder
Indre ro’s groundende saunagus i hjertet af Odense 75-90 minutter
Denne saunagus er en oplevelse skabt til Indre ro’s rolige og naturlige rammer og arbejder med jordelementet, jordforbindelse og indre ro. Her bliver du favnet, rummet og renset i et frirum, hvor du kan give slip og genfinde din indre balance.
Når du sidder i saunaens varme, vil kroppen slippe spændinger, og sindet bliver lettere. Med duftene fra træer, rødder og jordnære planter skaber vi en stemning af tryghed og forbundethed. Du vil opleve en shamanistisk tromme som en del af Indre ro’s saunagus. Trommens dybe frekvenser resonerer i kroppen og leder dig ind i en meditativ tilstand, hvor du mærker en stærkere forbindelse til dig selv og den levende natur omkring dig.
Meditativ saunagus hos Indre ro – 75 til 90 minutter
Vores meditative saunagus er en holistisk oplevelse, der rækker langt ud over det fysiske. Den bevæger dig nænsomt ind i de følelsesmæssige, mentale og spirituelle lag og skaber en synergi mellem krop, sind, hjerte og sjæl.
Vi starter ofte sessionen med at sætte en intention (f.eks. “Jeg giver slip på det, som ikke er mit” eller “Jeg er klar til næste skridt i mit liv”). Andre gange indleder vi med en guidet meditation eller en groundende visualisering.
Trommerejse saunagus ca. 120 minutter
Til trommerejse starter vi i yogasalen. Du puttes på en yogamåtte – evt. med tæppe over dig – i vores fine yogasal og guides på en rejse via trommens vibrationer og frekvenser. Du guides ind i det ubevidste plan, hvor du får mulighed for at møde dine guider og kraftdyr. Rejsen styrker en dybere sjælskontakt, som kan vække nye indsigter og give øget klarhed og ro. Efter trommerejsen fortsætter seancen med groundende saunagus i Lotushaven.
Saunagus pop-up events
Vores saunagus pop-up events er enkeltstående og afholdes enten én gang – eller en gang imellem, når inspirationen kalder.
Her kan du, ud over at møde vores gusmestre, også hilse på andre af vores undervisere samt skønne samarbejdspartnere fra nær og fjern, der bringer deres unikke ydelser ind i samspil med vores saunagus.

En pause fra hverdagen hos Indre ro i Odense
Vores saunagus er et åndehul til dig fra dig. Her kan du give slip på ydre forstyrrelser og vende blikket indad. Det er en stund, hvor du kan mærke, hvordan du har det, være til stede i din egen krop uden at skulle præstere eller forholde dig til andet end dig selv.
Når du træder ud af varmen, vil du mærke en fornyet følelse af fysisk og emotionel lethed, klarhed og dyb ro. Du vil opleve en større jordforbindelse, en følelse af at stå stærkere i dig selv og opnå en naturlig balance mellem krop, sind og ånd.
Smukke omgivelser og en rigtig god ånd. Godt at der var en kold bruser. Fantastisk hvor smukke faciliteter en lille byhave kan rumme.
God og sanselig, højtidelig uden at være for højtidelig, smuk musik og fint med oplevelser mellem gusene.

Hvad er saunagus?
En guidet saunaoplevelse, hvor vores gusmester hælder vand med æteriske olier på varme saunasten for at skabe damp og duft, der stimulerer sanserne. Kombinationen af varme, aromaterapi og guidet fokus hjælper med at afstresse krop og sind. Vi understøtter processen med meditativ musik og guidet meditativt fokus.
Hvordan foregår det?
En saunagus hos Indre ro består af flere varme sessioner med indlagte pauser. Gusmesteren bruger en vifte til at dirigere varmen, mens æteriske olier skaber en aromaterapeutisk oplevelse. Gusmesteren “holder rummet” og sikrer, at du føler dig tryg og favnet. Og gusmesteren guider dig i meditation, som understøttes af lyd og vibration. Vi serverer nødder og frugt. Efter du har booket, får du en mail med alt det øvrige praktiske.
Kan alle tåle det?
Hvis du er gravid, har hjerteproblemer eller andre lidelser/symptomer som gør, at du er i tvivl, om saunagus er det rette for dig, bedes du kontakte din læge inden booking. Du deltager på eget ansvar.

Saunagus øger sundhed og velvære:
• Afslapning og stressreduktion: Varmen, duftene samt vores meditative fokus beroliger nervesystemet. Regelmæssig saunagus kan reducere stress ved at fremme afslapning og mindske produktionen af stresshormoner som kortisol. Et lavere stressniveau understøtter et sundere immunsystem (mayoclinicproceedings.org)
• Udrensning og detox af affaldsstoffer: Den øgede svedproduktion under saunagus hjælper med at udskille toksiner og affaldsstoffer fra kroppen, hvilket kan reducere belastningen på immunsystemet (Reservio).
• Forbedret blodcirkulation: Saunagus øger blodgennemstrømningen ved at udvide blodkarrene, hvilket forbedrer cirkulationen og hjælper immunceller med at bevæge sig mere effektivt gennem kroppen (mayoclinicproceedings.org).
• Styrket immunforsvar: Når kroppen udsættes for varme i en sauna, stiger kropstemperaturen, hvilket kan efterligne en feberreaktion. Denne temperaturstigning kan aktivere immunsystemet og øge produktionen af hvide blodlegemer, som hjælper med at bekæmpe infektioner (Infrarød Velvære).
• Stimulering af lymfesystemet: Den varme, der opleves under saunagus, kan stimulere lymfesystemet, hvilket hjælper med at fjerne affaldsstoffer og understøtter immunsystemets funktion (mayoclinicproceedings.org)
Vores gusmester Anders Sejdelin
For Anders handler gus om at ‘holde rummet’ for deltagerne, så de føler sig trygge. Han er optaget af meditation, den shamanistiske verden og healing. Han er kendt for sine rolige og fine groundende saunagus og sine udvidede saunagus med trommerejse, guidede visualiseringer og dybde.

Vores gusmester Irina Rusu
Så længe Irina kan huske, har hun været draget mod det fine og usynlige. Hun har altid haft en fornemmelse af, at vi som mennesker er mere end blot vores fysiske kroppe. Derfor guider hun ikke saunagus ud fra teknik alene – hun guider fra hjertet og bruger sin intuition som kompas.
Bemærk: Irina guider på engelsk, men forstår dansk rigtig godt. Du er meget velkommen til at tale dansk med hende, hvis det føles mere trygt for dig.

Oplev begge vores gusmestre i den kommende tid
I den kommende tid er det Anders, der er vært på trommerejsesaunagus og groundende saunagus, mens Irina guider selve processen inde i saunaen – på engelsk.
(Anders har et sår, der skal hele, og kan derfor i øjeblikket ikke opholde sig i varmen.)
Irina er også vært og guide på de meditative saunagus, som ligeledes foregår på engelsk.

Jeg er vant til meditation, visualiseringer og vinterbadning, men det var min første gang med saunagus. At starte med trommerejsen var fantastisk. Jeg blev kalibreret og groundet og følte mig endnu mere klar til at prøve saunagus.
Det meditative element var vidunderligt, og gusmesteren skabte et trygt og nærværende rum. Man føler sig virkelig set og hørt. Tak for en smuk oplevelse.











